Betalende abonnenter af Apples Mobile Me service har længe haft adgang til funktionen “Find My iPhone”, som gør det muligt at spore sin iPhone via GPS, få telefonen til at vise en besked på displayet, afspille en lyd, spærre telefonen eller endda slette alt indhold fra telefonen. Sammen med opdateringen fra iOS4.1 til iOS4.2 bliver denne funktion nu gratis tilgængelig for alle iPhone 4/iPad ejere.
iPhone
22
nov 10
iOS 4.2 kan downloades i dag
Apple har idag udsendt en pressemeddelelse med den glædelige nyhed at iOS 4.2 ENDELIG udkommer til iPad, iPhone (3G, 3GS og 4) og iPod Touch (2.-4. generation). Dermed får iPad’en langt om længe multitasking, mulighed for at sortere apps i mapper, forbedret e-mail, Game Center og en lang række andre funktioner, hvoraf størstedelen har været tilgængelig på de øvrige iOS gadgets i flere måneder.
Desuden rygtes det at iPad’en bliver officielt lanceret i Danmark indenfor de næste par uger, så Apple ser ud til at være kørt fornuftigt i stilling til julesalget.
15
sep 10
Nu kan du endelig komme på netbank fra din iPhone

Idag lancerer Danske Bank endelig deres nye Mobilbank iPhone app. Der har gennem de sidste par dage været en smule forviring omkring lanceringen, fordi firmaet, der skulle stå for reklamekampagnen allerede i mandags, kom til at hænge plakater op, selvom app’en endnu ikke var tilgængelig i App Store.
Danske Mobilbank giver Danske Banks kunder mulighed for at tjekke saldi og posteringer på diverse konti, overføre penge, finde nærmeste automat, finde nærmeste afdeling, omregne valuta og ringe til Danske Banks servicetelefoner med et enkelt tryk. Desværre er der endnu ikke mulighed for at betale giro-kort over telefonen, fordi det nye NemID teknisk set slet ikke understøtter mobile platforme endnu. Dermed har Danske Bank måtte affinde sig med visse begrænsninger i udviklingen (Læs nærmere om dette her).
Brugerfladen er flot og gennemtænkt, og det lille menu hjul hæver Danske Mobilbank op over bare at være en kedelig netbank app. De tilføjer lidt gadget-værdi om man vil. Danske Bank lover en version til Android senere på året, og holder desuden øje med markedet for bl.a. Symbian og Windows Phone 7 platformene.
Klik “Læs mere” for at se en demo-video af Danske Mobilbank i funktion og læse pressemeddelelsen fra Danske Bank.
10
sep 10
Nu kan Adobe Flash igen bruges til at udvikle iPhone apps

Apple har i forbindelse med opdateringen til iOS 4.1 ændret deres betingelser for iOS app udviklere. Tidligere på året strammede Apple reglerne for hvilke udviklingsværktøjer der kunne benyttes, så det ikke længere var muligt at bruge tredieparts software i forbindelse med udviklingen. Dengang blev stramningen opfattet som en direkte provokation mod Adobe, som næsten samtidig lancerede Flash CS5 med en ny feature til at eksportere en flash applikation som en iPhone app.
8
sep 10
Nike+ fungerer nu med GPS tracking

Hidtil har Nike+ app’en til iPhone været afhængig af en sensor, som kun passer i specielle Nike+ løbesko. Men nu er Nike+ app’en endelig udkommet i en ny version, der i stedet benytter iPhonens GPS funktion til at tracke dine løbeture, ligesom konkurrenterne RunKeeper og danske Endomondo.
1
sep 10
Apple iOS 4.1 kommer til iPhone og iPod Touch i næste uge

Apple har netop annonceret iOS 4.1, som skulle gøre kål på en del af de bugs, der har plaget brugerne siden udgivelsen af iOS4. Specifikt nævnes problemer omkring proximity sensoren på iPhone 4, hastighedsproblemer på iPhone 3G og problemer med bluetooth. iOS 4.1 introducerer desuden en række nye features.
13
aug 10
TDC og Telmore – nu også med iPhone

TDC og datterselskabet Telmore slutter sig nu til konkurrenterne som forhandler af iPhone 4. Der er endnu ikke udmeldt en præcis dato eller pris, men TDC forventes at starte salget inden for et par uger. Indtil videre kan kunderne skrive sig op på TDC eller Telmores hjemmeside og modtage besked via e-mail, når startskuddet lyder.
12
aug 10
Apple lukker sikkerhedshul i iOS4
Apple har netop udgivet iOS 4.0.2 til iPhone og 3.2.2 til iPad, som lukker det sikkerhedshul, vi tidligere har skrevet om i forbindelse med JailbreakMe.
Hackergruppen Comex, der stod bag JailbreakMe, har tidligere udtalt at der findes andre sikkerhedshuller, der kan udnyttes til fortsat at jailbreake iPhonen direkte i Safari. Mon ikke vi nu kan følge en spændende omgang katten efter musen, når Comex og Apple fremover skiftes til at opdatere deres services.
Kilde: Engadget
5
aug 10
Masser af utroværdige Apple rygter
iLounge skriver at en “yderst troværdig kilde” har tippet dem med detaljer om en række nye Apple gadgets. Blandt andet en ny iPhone som skulle fixe antenneproblemet, og som skulle komme i handlen i starten af 2011. Klik “Læs mere” for flere saftige rygter.
