iTunes 10 – slut med at lytte til Dansktoppen i al hemmelighed

1. september 2010 klokken 21:48

social_20100901

Apple introducerede her til aften iTunes 10. Personligt havde jeg håbet på et gennemgribende redesign af hele programmet fra top til bund og især en native Windows version, som Apple fx. har gjort med Safari, men sådan skulle det desværre ikke være.

I stedet har Apple brugt tiden på at designet et nyt logo og bygge Ping, som er et komplet indbygget socialt netværk med fokus på den musik du, dine venner og dine idoler køber og lytter til i iTunes. Du bestemmer selv, om du vil være med, og om du vil lade alle og enhver snage i din musiksmag, eller måske kun vil lade udvalgte venner følge med.

Under alle omstændigheder skal du lige huske at tænke dig om en ekstra gang, næste gang du smuglytter til Tue West, Celine Dion eller Dansktoppen… måske holder vennerne øje med dig.

Af øvrige nye features kan nævnes forbedret listevisning af albums, AirPlay der lader dig streame musik, film og fotos til den nye Apple TV og forbedret synkronisering mellem iTunes og diverse iOS devices.

Kilde: Apple

1 kommentar

  1. Er dansktop tabu emne da?

Skriv en kommentar

 

Du kan registrere dig her.
Allerede registreret? Log ind her.