Der er en god grund til at ham fyren fra Glee viser “Looser” tegnet. Det er rettet mod danskere! Der har gennem de seneste uger gået utallige rygter om hvordan Apple nu ville revolutionere TV set top boksen med den nye version af Apple TV. Her til aften fik vi så vidunderet at set, og som dansker er der unægtelig ikke meget at komme efter, da vi endnu ikke kan leje film fra iTunes eller NetFlix her i landet.
Den nye Apple TV er ca. en fjerdedel af størrelsen på den forrige og har indbygget WiFi 801.11n. Man kan streame musik, video og fotos til den via den nye AirPlay funktion, men boksen har ikke længere sin egen harddisk, som på den tidligere version.
Ved ikke at indbygge harddisk satser Apple på at få brugerne til at leje indhold i stedet for at købe det. Apple har sikret aftaler med Fox og ABC om leje af TV-serier til ca. en tredjedel af den tidligere pris. Det store prisdyk har dog haft den konsekvens, at andre store selskaber indtil videre har takket nej, til at sælge deres serier på Apple TV.
Apple TV streamer både indhold fra computeren og fra iTunes Store, men kan desuden trække indhold fra services, som NetFlix, Flickr, YouTube og MobileMe.
Apple TV vil være på det amerikanske marked om 4 uger til 99 dollars.
Kilde: Apple

Er der en ekspert i Apple der ser denne kommentar så har jeg en del problemer med en ny Apple tv jeg har fået fra USA. Den er meget langsom når jeg skal spille min musik via iTunes, selvom den viser der er masser af hul igennem i det trådløsenetværk 4 ud af 5 mulige. Jeg har en iPad på WiFi og ungerne spiller trådløst på en gammel play station 3 uden nogen problemer. Der er musik på iTunes ca 7 GB og ingen film eller lignende. Hvad kan forsinke signalet?
Pft Jesper