Masser af utroværdige Apple rygter

5. august 2010 klokken 20:39

500x_ipad-rumors

iLounge skriver at en “yderst troværdig kilde” har tippet dem med detaljer om en række nye Apple gadgets. Blandt andet en ny iPhone som skulle fixe antenneproblemet, og som skulle komme i handlen i starten af 2011. Klik “Læs mere” for flere saftige rygter.

Allerede i denne måned eller senest i september, skulle der også være nye iPods på vej. Heriblandt en ny iPod Touch, en ny iPod Nano og en ny iPod Shuffle med 1.7” touchscreen. Den nye iPod Touch skulle efter sigende have en lidt mindre skærm end den nuværende.

Desuden skulle en ny 7” iPad være undervejs som alternativ til den nuværende 9,7” model.

I mine ører lyder alle rygterne som rent vrøvl. Steve Jobs hintede selv imod en oktober-deadline til at finde en løsning på antenneproblemet, og hvis Apple har en løsning klar, kan jeg ikke se, hvorfor de skulle trække den helt til januar, før de gjorde noget ved det.

Mht. iPods, tror jeg Apple vil holde fast i den nuværende strategi, hvor iPod Touch i bund og grund bygger på de samme komponenter som iPhonen. Så jeg har svært ved at forestille mig, hvorfor de skulle bruge en mindre skærm. Og nej, jeg tror heller ikke på at iPod Shuffle skulle få en touchscreen. Den har aldrig haft en skærm og anses mest for at være en motions-iPod. En skærm ville ganske enkelt ikke matche modellens primære formål. Lanceringen af nye iPods vil højst sandsynligt finde sted i september, som den efterhånden har gjort i mange år.

iPad’en er stadig et ret nyt produkt, og derfor virker det usandsynligt, at Apple skulle komme med alternative modeller allerede nu. Istedet tror jeg de vil følge den samme lanceringsplan, som vi kender fra iPhones og iPods, hvor produktlinien opdateres 1 gang årligt. Hvad tror du?

Kilde: Gizmodo, iLounge

1 kommentar

  1. Hej blogboy,

    Interessante synspunkter angående sommerens Apple-rygter. Jeg vil give dig ret i, at det ville være et modsigende træk at give iPod Shuffle en skærm. Men det er ikke utænkeligt, hvis for mange forburgere har svært ved at betjene den uden display.

    Jeg tror på, at en iPad på 7″ kunne komme – men tidligst om +1 år. Jeg begrunder med, at et par tommer mindre ville gøre det muligt at implementere retina-displayet uden at opgradere batteri alt for meget – ikke mindst i fysisk størrelse.

    Jeg har skrevet et lignende indlæg på min blog, hvor jeg vurderer sandsynligheden for de nævnte Apple-rygter. Jeg vil glæde mig til at læse mere her på din blog. :)

    Mvh,
    Morten Leon

Skriv en kommentar

 

Du kan registrere dig her.
Allerede registreret? Log ind her.