Sjovt nok ville de øvrige mobilproducenter ikke finde sig i at blive trukket med i faldet, da Apple forsvarede antenneproblemerne på iPhone 4 med, at det skulle være et generelt problem for alle smartphones på markedet.
Det har efterhånden frembragt en del kreativ markedsføring fra konkurrenterne. Først udleverede Samsung gratis Galaxy S telefoner til forbrugere, der luftede deres frustrationer på Twitter, og nu er Motorola fulgt efter med en meget direkte helsides annonce i New York Times. Klik på annoncen for at forstørre.
Brødteksten frit oversat:
Hos Motorola mener vi ikke, at kunden skal pakke deres telefon ind for at få den til at virke ordenligt. Derfor er DROID X designet med dobbelte antenner. Den slags, der tillader dig, at holde telefonen præcist, som du har lyst til, og stadig være i stand til at få krystal klar forbindelse, uden et klodset etui. For os, er det bare en af de selvfølger, der er på plads, når man har designet mobiltelefoner i over 30 år.
Kilde: GIZMODO
