Microsoft arbejder løbende på at udbygge og forbedre Bing Maps, som er er en konkurrent til Google Maps. Den seneste forbedring hedder Street Slide, og er en videreudvikling af Bing Street Side – Det vi på Google Maps kender som Street View.
I Street View kan man bevæge sig op og ned af en gade ved at “springe” mellem række 360° fotos, der ligger fordelt ud over en gade, som perler på en snor. Nu videreudvikler Microsoft denne teknologi, så man får et panoramisk overblik over en gade ved at zoome ud, så man kan scrolle henad gaden og derved få et bedre overblik over bygninger og facader.
Desværre er Street Slide endnu kun i testfasen, og dækker indtil videre kun en strækning på 4 kilometer. Dog siger teamet bag streetslide, at de allerede nu arbejder på en iPhone app, og mon ikke der også er en Windows Phone 7 app på vej.
Kilde: Engadget
