Koncept kamera forbedrer dine fotos

27. juli 2010 klokken 08:45

nadia01

Den australske designer, Andrew Kupresanin har leget lidt med idéen om et kamera, der indeholder software, der kan bedømme billedets komposition og farvesammensætning.

Spejlreflekskameraer er efterhånden blevet allemandseje, men i bund og grund er de fleste af os stadig bare en flok glade amatørfotografer, der ikke nødvendigvis har den store viden om, hvordan man komponerer et godt billede.

Kompaktkameraerne bliver hvert år pakket med flere og flere teknologier til at forbedre vores billeder, som fx. sensorer der kan sikre skarpe ansigter og endda smile sensorer, der sørger for at billedet bliver taget på det helt rigtige tidspunkt.

Koncept kameraet Nadia går et skridt videre. Kameraet viser ikke billeder på skærmen, men giver i stedet brugeren en procentvis angivelse af billedets æstetiske kvalitet. Målingen er baseret på softwaren, ACQUINE qality inference engine.

Koncept kameraet, er desværre ikke virkeligt. I virkeligheden er det en Nokia N73 telefon i en sort kasse, men idéen er sjov og original. I sidste ende, kunne man sagtens forestille sig at teknologien blev indbygget i almindelige kompaktkamerer, så brugerne ville se en lille æstetik-indikator på deres skærm, når de tog et billede – men forhåbentlig i kombination, med et live-preview af billedet.  Du kan selvfølgelig også vælge bare at kigge på dine billeder og selv vurdere om du synes de er gode… totalt old school!

Kilde: GIZMODO, Andrew Kupresanin

Skriv en kommentar

 

Du kan registrere dig her.
Allerede registreret? Log ind her.