
Forleden fik jeg en af de mest imponerende gadgets jeg længe har set. Ikke fordi den var dyr og prangende, men fordi den simpelthen bare opfylder sin funktion langt bedre end man umiddelbart forventer.

Forleden fik jeg en af de mest imponerende gadgets jeg længe har set. Ikke fordi den var dyr og prangende, men fordi den simpelthen bare opfylder sin funktion langt bedre end man umiddelbart forventer.
Det er ofte en dyr hobby at være interesseret i teknik og gadgets… rigtig dyr! Nyhedsværdien er efterhånden nede på et lille års tid og nogle gange kun 6 måneder, før den sidste nye gadget opdateres, eller konkurrenten kommer med en forbedret udgave. Dertil kommer diverse fejlkøb af produkter, der så fede ud på papiret, men ikke rigtig leverede varen, da man selv fik dem i hænderne.
Det betyder, at man som gadgetnørd ofte må kaste sig ud i at købe og sælge brugte produkter. Heldigvis er det efterhånden blevet ret almindeligt at interessere sig for gadgets på samme måde, som folk interesserer sig for biler og fodbold, så man er ikke alene på markedet. Der er masser af ligesindede at handle med.

Jeg er ikke den store kaffedrikker. Ja faktisk drikker jeg overhovedet ikke kaffe, men jeg blev alligevel lidt nysgerrig, da NESCAFÈ skrev til mig, og spurgte om ikke jeg ville prøvekøre en af deres NESCAFÈ Dolce Gusto kaffemaskiner.
Til daglig har jeg et lille webbureau, hvor vi kun er 2 medarbejdere og min partner i firmaet er en ægte kaffenarkoman. Vi havde før talt om at købe en lignende enkeltkop-kaffemaskine, da den ville gøre det dejlig nemt at tilbyde kunderne en lidt anderledes kop kaffe i forbindelse med møder og lignende. Desuden tiltalte idéen mig, fordi maskinen udover kaffe kan brygge varm chokolade og Nestea.
Betalende abonnenter af Apples Mobile Me service har længe haft adgang til funktionen “Find My iPhone”, som gør det muligt at spore sin iPhone via GPS, få telefonen til at vise en besked på displayet, afspille en lyd, spærre telefonen eller endda slette alt indhold fra telefonen. Sammen med opdateringen fra iOS4.1 til iOS4.2 bliver denne funktion nu gratis tilgængelig for alle iPhone 4/iPad ejere.
Apple har idag udsendt en pressemeddelelse med den glædelige nyhed at iOS 4.2 ENDELIG udkommer til iPad, iPhone (3G, 3GS og 4) og iPod Touch (2.-4. generation). Dermed får iPad’en langt om længe multitasking, mulighed for at sortere apps i mapper, forbedret e-mail, Game Center og en lang række andre funktioner, hvoraf størstedelen har været tilgængelig på de øvrige iOS gadgets i flere måneder.
Desuden rygtes det at iPad’en bliver officielt lanceret i Danmark indenfor de næste par uger, så Apple ser ud til at være kørt fornuftigt i stilling til julesalget.

Man kan stort set ikke købe en telefon eller en medieafspiller uden samtidig at få smidt et par ear-buds i nakken. Det er jo skønt at den slags tilbehør ligefrem følger med i pakken, men hvad nu hvis ens ører bare ikke vil samarbejde med et par traditionelle earbuds… det vil mine ikke!
Jeg har efterhånden brugt en formue på at købe forskellige slags høretelefoner og headsets, for at finde ud af hvilken type, der måske kunne passe til mig, men jeg har endnu ikke fundet den perfekte løsning.

Hører du til dem der jubler og bølgen af 3D-film, der vælter ind i biograferne i disse dage, er dette nok en af dagens helt store nyheder. Men hvis du ligesom jeg, synes at 3D briller burde være blevet i firserne, hvor de hører til og iøvrigt har et semi-religiøst forhold til Star Wars, er dette nok en af dagens værste nyheder.
Ifølge the Hollywood Reporter har George Lucas givet grønt lys til at genudgive alle 6 Star Wars film i 3D… og ikke nok med det. De vil udgive dem i “forkert” rækkefølge. Dvs. at Part I, “The Phantom Menace”, udgives som den første film i starten af 2012, og derefter udgives der 1 film om året frem til 2017.
George Lucas har udtalt, at han blev overbevist om at Star Wars var klar til at blive genudgivet i 3D efter at have set Avatar.
Kilde: Gizmodo
Apples Remote app til iPhone har længe været en lækkerbidsken i kombination med Apple TV (den “gamle” model med harddisken), men mange brugere har siden iPad’ens udgivelse sukket efter en opdatering af Remote app’en.
Igår udkom Remote 2.0 så endelig til gratis download. Dermed understøtter Remote nu både iPhone, iPod Touch, iPad og det nye Apple TV. Desuden er der tilføjet et par nye features som fx. bedre understøttelse af iTunes shared libraries og Genius miks.
Hvis du har et Sonos anlæg i huset har Sonos også netop udgivet deres egen Controller app. Se en videodemo af denne herunder:
Kilde: Gizmodo

Idag lancerer Danske Bank endelig deres nye Mobilbank iPhone app. Der har gennem de sidste par dage været en smule forviring omkring lanceringen, fordi firmaet, der skulle stå for reklamekampagnen allerede i mandags, kom til at hænge plakater op, selvom app’en endnu ikke var tilgængelig i App Store.
Danske Mobilbank giver Danske Banks kunder mulighed for at tjekke saldi og posteringer på diverse konti, overføre penge, finde nærmeste automat, finde nærmeste afdeling, omregne valuta og ringe til Danske Banks servicetelefoner med et enkelt tryk. Desværre er der endnu ikke mulighed for at betale giro-kort over telefonen, fordi det nye NemID teknisk set slet ikke understøtter mobile platforme endnu. Dermed har Danske Bank måtte affinde sig med visse begrænsninger i udviklingen (Læs nærmere om dette her).
Brugerfladen er flot og gennemtænkt, og det lille menu hjul hæver Danske Mobilbank op over bare at være en kedelig netbank app. De tilføjer lidt gadget-værdi om man vil. Danske Bank lover en version til Android senere på året, og holder desuden øje med markedet for bl.a. Symbian og Windows Phone 7 platformene.
Klik “Læs mere” for at se en demo-video af Danske Mobilbank i funktion og læse pressemeddelelsen fra Danske Bank.
Xbox 360 får en stor software-opdatering igen i dette efterår, hvor blandt andet brugerfladen vil få et nyt look. Her kan du se en demo af det nye Xbox 360 dashboard i aktion.